Glæde ∙ glædelig ∙ glædelig påske

Min niece afholdt sin sidste online skoledag inden påske hjemme fra min stue.

Hun kom til aftensmad dagen inden. Vi kom næsten i seng til tiden. Morgenmadens havregrød smagte bedre end sjældent før. Jeg smuglyttede kun en anelse til hendes undervisning – og fik da også lavet noget af mit eget arbejde. Det boblede lidt i maven.

Nå, men jeg skulle køre et smut for at få min første coronavaccine. Derfor havde hun medbragt ingredienser i stor stil, så hun kunne bage glutenfrie muffins efter skole – og jeg kunne komme hjem til eftermiddagskaffehygge.

Jeg har gået i flere dage nu og prøvet at sætte ord på det enorme format af dette lille besøg. Men nu giver jeg op. Jeg kan ikke få ordene til at betyde nok.

Du må selv tænke på det største, når jeg siger, at Margrethe kom bare med glæde. Hun er en glæde. Og jeg kan mærke, at det bliver en glædelig påske.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar