God bedring!?

en ny otto

Jeg var selvfølgelig et smut inde på skleroseklinikken, da jeg var i Danmark.

Jeg skulle have taget nogle blodprøver, og som sædvanligt sprøjtede blodet ikke bare ud af mig. Den søde laborant blev ret befippet og overrasket over at være nødt til at køre nålen godt og grundigt rundt inde i min arm. Jeg bedyrede, at det var helt ok – og ret normalt med mig, men hun blev ved og ved med at undskylde.

Efter en god rum tid og flere forsøg havde hun fået det blod ud, som hun skulle bruge. Og hun åndede lettet op.

På vej ud derfra fik jeg et ”god bedring” med på vejen. Og da var det mig, der blev overrasket. God bedring? Nej, jeg fejler da ikke noget, hørte jeg mig selv sige udbryde…

Nå ja, det er jo en sandhed med modifikationer, at jeg ikke fejler noget. Men det er da meget rart, at det er min umiddelbare følelse!

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar