Husk ringeklokken

106349462_3241723009225907_8562333891608499683_n

 

Sidste år købte jeg mig en elcykel. Der var delte meninger om den cykel fra husstandens medlemmer. Jeg glædede mig til at få en god elcykel. Mine børn synes det var pinligt, at jeg ikke kunne cykle på en almindelig cykel. Jeg kan godt cykle på en almindelig cykel, og det er også god motion, men jeg bruger bare aldrig min almindelige cykel….Jeg var sikker på, at jeg vil bruge en elcykel mere. Jeg gad ikke at tage min almindelige cykel til bageren søndag morgen, for derefter at være fuldstændig våd af sved, når jeg kom hjem igen.

Min erfaring efter et år er:

  • jeg tager min elcykel på indkøb og til bageren.
  • min datter tager min elcykel i skole hver dag.
  • min mand tager min elcykel til bageren og til indkøb
  • min ældste datter tager min elcykel på job

MIN elcykel bliver brugt stort set hver dag – måske ikke af mig, men så af resten af familien. Vi er ALLE glade for min elcykel…. og nu har jeg også fået ringeklokke på.

 

 

Tove

Jeg hedder Tove. Jeg bor i det nordjyske med mine 2 børn og min kæreste. Jeg har et fuldstidsjob indenfor den finansielle verden. Jeg fik konstateret MS i 2007, hvor hele min verden "faldt sammen". Jeg fornægter ikke min sygdom, men forsøger at leve som om jeg ikke har MS..... Håber du har lyst til at følge min blog, hvor jeg vil skrive om mit liv med MS og mange andre ting.

Skriv kommentar