Husk at rose hvor du kan !

© Henrik Wessmann - selfie

Når grunden, chancen og muligheden er der for at give ros synes jeg du skal gøre det

For ikke længe siden besøgte jeg Center for Mental Robusthed og een ting blandt mange ting jeg hæftede mig ved var, at det biologisk er sådan, at vi fremmer negative oplevelser. Altså ser hullerne og ikke osten. Ren overlevelse.

Og jeg kender det fra mig selv. De dårlige, negative oplevelser husker jeg meget nemmere end de positive. Og for at det ikke skal være løgn varer de negative følelser også længere end de postive -“livet er langt, lykken er kort”. Men der er vel også en grund til, at der er skrevet langt flere sange om depression og ulykkelig kærlighed end der er om lykkefølelse og gengældt kærlighed…

Bla. derfor kan jeg godt forestille mig, at det at føre en taknemmelighedsdagbog eller positivitetsdagbog, hvor man hver dag skriver tre gode oplevelse ned, er en god ting. Det er vist oppe i tiden og det lyder måske popsmart men ideen er god nok. Jeg får det ikke gjort for jeg er et kvaj til at skrive ting ned….

Men en ting er jo at skrive det ned i en bog når du sidder i dit lønkammer men det skal også bliver levende og så er det dejligt at opleve den positive energi fra andre når du tør rose og give komplimenter.

Det vil også forbedre din positivitetskvotient øjeblikkelig !

På forunderlig er det også sådan at når du giver mest, så modtager du mest. Skuffelserne må vi rydde til side. For de kommer også hvis du er besluttet på at give.

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar