“Hvad vil du helst ? Blive blind eller døv ?”

Mon ikke alle har leget den leg som barn eller som voksen tænkt over “hvad nu hvis ?”

Jeg har. Mange gange som barn. Men gør det ikke mere. Det bliver højst til et “det må være forfærdeligt ikke at kunne X” når man står overfor det, læse om det i avisen eller ser det på TV

Sidst jeg var til tandlæge udspandt der sig en dialog mellem tandlægen og klinikassistenten om hvad de helst ville hvis valget var mellem at blive blind eller døv.

En dialog, der udspandt sig da de begge to havde alle 2 x 10 fingre i min mund sammen med sug og bor.

Da min mund igen var min egen spurgte de hvad jeg helst ville af de to ting.

Jeg svarede at den leg legede jeg ikke mere, da det med min sygdom var alt for nærværende. En engel gik gennem lokalet og jeg fornemmende at de tænkte “Fuck” og jeg forsøgte at tage det ubekvemme væk ved sige noget i retning af “det er ok”. Så talte vi kort om MS og hvad det er.

Det ER ok.

Jeg kommer også til sige “dumme ting i dumme situationer”. Fx har jeg i et ophedet øjeblik sagt, da jeg mente jeg stor overfor dumhed af hidtil usete dimensioner,  “har du du fået en hjerneblødning ?!” – og det er ikke smart at sige når vedkommendes bedstefar 3 uger tidligere fik en…(hvilket jeg ikke vidste !)

Vi taler og bruger talemåder og der ligger sjældent ret meget mere i det. Man kan vælge at bliver fornærmet, stødt eller krænket. Specielt hvis man leder efter noget at blive fornærmet, stødt eller krænket over.

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar