Allergi

Har altid vidst at min yngste søn på lige knap 8 år har allergi, det plejer at være værst om foråret og igen om efteråret. Men i år har det været helt vildt. Stort set hele året, sågar i Spanien da han var på ferie der i 14 dage, var det ret slemt. Men det har altid undret mig, at det kun er i øjnene det sidder, og primært den ene. Ikke noget nysen eller kløen i næsen eller svælg. Og ret mærkeligt det primært er det ene øje. Det løber i vand, og klør ret så voldsomt. Så meget at han får sår under øjnene af at klø. Jeg bliver nogen gange ringet op fra hans lærer, at jeg bliver nødt til at hente ham fordi det er helt slemt. Det er selvfølgelig mega ubehageligt for ham, men han bliver også voldsomt træt.

Vi har prøvet alle øjendråber, næsespray og allergi piller, intet virker.

Jeg har haft på fornemmelsen at det må være noget andet end allergi, eller en kombination. Så nu har han været ved øjenlæge, og den lille mand ser forskelligt på begge øjne, og det ene øje er langsynet. Hmm ja. Vi skal til kontrol ved øjenlæge igen snart, for hvad gør vi nu.

Han har også fået lavet en priktest, den viser at han er mega allergisk overfor græs, støv og hund. Åh ja. Så nu får han noget andet medicin, men det hjælper ikke. Så vi bøvler stadig med de øjne, synes godt nok det er synd for ham..

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar