Årets eneste julefrokost

Det er jo jul og under normale juleomstændigheder, så plejer december måned at være meget travlt for mig. Hver weekend er fyldt med julefrokoster, som man enten glæder sig til eller som skal overstås. I år pga. omstændighederne har jeg 1 julefrokost. Det er nu meget rart! Men også en smule kedeligt.

 

Jeg har 2 gode venner, som jeg har mødt igennem fodbold for 20 år siden, som jeg altid bruger tid på, når jeg kan. Det kunne jeg i den første weekend i dec., hvor vi tog i sommerhus og holdte en weekend-julefrokost. Alle var corona-testet inden festen, og vi havde alle sammen glædet os som små børn.  Snapsen kom på bordet kl. 12.30 d. 4 december, og festen varede indtil kl. 00.00. Da vi stod op, stod den på oprydning, inden reparationsbajeren skulle indtages og snapsen igen kunne stå på bordet fra kl. 12.00. Så var det på den igen. Festen sluttede denne gang kl. 01.00 – og dagene efter har vi alle været sønder bombet. Ikke mindst fordi jeg formåede at vride mit ben under en festlig leg, og måtte på skadestuen hele søndagen. Det var sjovt – men også en dyr pris at betale, for at kunne holde en julefrokost i år.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar