Corona comes close

Normalt forbinder jeg karantæner med fodbold. Når en spiller får et rødt kort, eller en spiller samler tilstrækkeligt med strafpoint sammen, kan spilleren ikke være på fodboldbanen sammen med sine holdkammerater. Men nu har betydningen en helt anden. Verdens fjende lige nu hedder Coronavirus eller nærmere Covid-19. Vores fælles fjende er ansigtsløs, og måske derfor er Danmark blevet en nation, hvor mange borgere, nok meget naturligt, agerer meget irrationelt på baggrund af den her ukendte tilstand. Her tænker jeg videre formidling af, fake news, hamstring og at samle sig når solen skinner for at drikke kaffe.

Jeg er som mange andre blevet sat i arbejdskarantæne. Det er desværre ikke arbejdet i sig selv, der er blevet sat i karantæne, det er som I helt sikkert ved, karantæne for at være sammen med elever og kollegaer på arbejdspladsen. Det er en helt absurd og mærkelig situation, som jeg ikke i min vildeste fantasi, havde troet ville blive en virkelighed, før at Mette Frederiksen fortalte det til nationen, til det berømte pressemøde d. 11 marts. Det er i sandhed en dag, som jeg aldrig kommer til at glemme.

Vi er mange, der har været så heldige, at aldrig at ha’ oplevet en krisesituation i vores land. Det tætteste jeg kan huske der nærmer sig en krise er finanskrisen, som aldrig kom til at påvirke min hverdag, trods jeg ved, at den har påvirket mange andres. Jeg har generelt levet et ekstremt privilegeret liv, hvor frygt og stor omlægning af mit liv, aldrig har været i spil.

Det er seriøst, det der sker lige nu. Ikke alle har forstået det. Jeg ønsker ikke at piske en stemning op, og alligevel vil jeg faktisk gerne – en lille smule. HA’ SAMVÆR SAMMEN MED DEM I DELER HUSTAND MED – IKKE MED ANDRE. Selvom hverdagen bliver triviel, så inviter ikke venner på besøg. Hvis muligt, lad ikke børn lege sammen inden døre, og drik din kaffe i dit køkken, og ikke sammen med andre mennesker i forsamlinger. Du skal ikke gøre det for din egen skyld ( i så fald du er et rask menneske, der ikke er i farezonen), du skal gøre det for dine medmennesker, dine nære ældre, og de stakkels mennesker der bliver yderst berørt af dette. Formentligt bliver vi alle berørt af dette – spørgsmålet er i hvor høj grad. Så kære medborger. Bliv hjemme og pas på dig selv, og dermed passer du på alle andre.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar