De hårde aftentræninger

Du kender det sikkert. Man er lige kommet hjem fra arbejde. Trætheden har meldt sig flere gange i løbet af dagen. Aftensmaden skal forberedes og laves, og i mit tilfælde skal ungerne aktiveres og bespises, inden de skal i bad og i seng.

Klokken er 19.30 og nu kommer den store test. Det er nu, jeg virkelig har mulighed for at vise karakter. Mange tanker går igennem hovedet. Måske jeg skulle give mig selv fri. Skulderen er også lidt små øm. Mon det overhovedet vil være godt for min krop at blive tævet igennem i træningscenteret. Alle disse tanker ender heldigvis (indtil videre) over i den ubrugelige tankekasse. 

Efter træning kan jeg slappe helt af. Hurtigt kigge på min arbejdescomputer og forhåbentligt konstatere, at alt er som det skal være, så der bare er lidt mig tid i 60 min. inden senge tid. 

Det kan godt føles demotiverende at skulle op i et center med en masse mennesker og tvinge sig selv igennem en masse løft, men glæder over at have en stabil ryg om morgen, er det der holder mig til ilden

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar