En bavian i baghaven

Okay, det er ikke let at koncentrere sig bag computeren, når en bavian cirkulerer i området.

Et par gange har den siddet på muren lige bag min have, men når mine rystende hænder endelig har fået åbnet det kamera, er Hr. Baboon for længst sprunget et nyt sted hen.

Nuvel, så kan jeg da bare finde et billede fra sidst, jeg mødte en bavian.

Det går op for mig, at det er godt ti år siden. Og vi mødte den i Sydafrika. Vi stødte på mange, men jeg husker bedst den bavian, der stjal vores marcipanbrød – netop medbragt af en veninde på besøg. Og ikke engang et skarpt billede kunne vi få som betaling.

Nu giver jeg op. Den nye bavian vil heller ikke fotograferes. Jeg håber, den er væk igen for altid. Hvad vil den også her? Nu må vi passe godt på vores Anton Berg! Jeg forstår slet ikke, hvor den kommer fra.

En bavian er hverken let at håndtere eller fotografere – ikke for ti år siden og ikke nu.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar