Endelig skete det!

Hvor har jeg dog længe ønsket mig dette. Den følelse af frihed, den følelse af ikke været bundet af offentlig transport, eller være afhængig af vennetjenester. Bilen er kommet i hus, og jeg føler mig som en lille dreng igen med et stort stykke legetøj. Den kører ikke hurtigt fra 0-100, men den kører stabilt, og den kører sikkert og nemt på de danske motor- og landeveje.

Min nye Seat er ikke min egen. Den er leaset. Faktisk er den brugtvognsleaset, hvilket ikke giver fornemmelsen af en hel ny bil, men det er jeg ganske ligeglad med. Det bedste ved at få bilen, er faktisk ikke min egen følelse. Det er familiens følelse. Glæden ved at se børnenes reaktion, første gang de så den, er alle pengene værd! Snart kan bilen blive fyldt med fiskestænger, fodbolde, dukkevogne, eller hvad der nu skal bruges på en lille køretur. Danmark skal udforskes i weekenderne, og turen hjem til mine forældre på Lolland, eller vennernes nye hjem rundt omkring Danmark, virker også nu meget mere tilgængelig.

I lang tid har jeg ikke følt mig så fri, som jeg gør nu, og det er egentlig tosset, at vi ikke har indfriet den følelse noget før. Selv Københavneren (Mai Britt) er åben omkring at få et kørekort.

62453709617__FD051C2E-1C28-49D6-85A9-73E29F93BDAB

Seat Ibiza stationcar – fars nye dyt

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar