Engang imellem er jeg ret sej

sommerDK

Der er en tid til at være sej – og en tid til at samle kræfter.

Min gode mand og jeg har haft en skøn sommerferie i Danmark. Kurt er taget hjem til Mozambique igen, mens jeg har tænkt mig at nyde et par ekstra uger i dette dejlige sommerland.

Indtil videre har jeg dog ikke gjort det største væsen af mig.

Jeg har i et godt stykke tid været umådeligt træt. Og nu fik jeg langt om længe taget mig sammen til at overveje, om det var andet end sklerose, der gjorde mig så træt.

Det var det så!

For cirka et år siden var min krop invaderet af snyltende spoleorm. Det var den igen nu – og atter har jeg taget lidt modgift og skidt en ordentlig klump døde af slagsen ud i toilettet.

Jeg kan så godt lide, når jeg er sej. Men lige nu må det blive ved at samle kræfter.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar