Fars pige – 2 år

 

2 år er allerede gået, og min datter Ava er blevet 2 år. Det fantastiske ved Ava er, at hun altid har nej-hatten på. Jeg sniger mig altid ind på hende om morgenen og spørger, om jeg må få et kys? Nej, svarer hun. Har du sovet godt? Nej, svarer hun. Vil du ha´ morgenmad? Ja, svarer hun, så skal jeg også have et kys – og så er kysset hjemme. Alle tricks gælder, for intet kommer forærende hos Ava!

Det kræver noget at være lillesøster. Det ved alle der har prøvet det. Man kan ikke det samme som sin store søskende. De kan ikke kommunikere på samme måde til at starte med, de kan ikke kravle lige så højt, de kan ikke skubbe lige så hårdt, osv.

Snart kan hun sige sætninger og kommunikere med os på en helt anden måde. Nu er hun den yngste, og det vil også sige, at snart er der ikke mere helt små børn i hjemmet mere. Jeg kommer til at savne den primitive adfærd, de små fødder der spurte afsted med hastige skridt. Det er næsten ikke til at forstå. Alligevel glæder jeg mig alligevel over, at Avas første par leveår har været dejlige for hende og familien :-)

IMG_0647

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar