Gider ikke at bruge mere tid på hospitaler

IMG_0990-1

 

Min datter har været syg og måtte derfor indlægges på Rigshospitalet. Hun havde fået en infektion i en lymfeknude i halsen, og hun skulle derfor opereres. Vi tog til lægen mandag morgen, og kom hjem fredag eftermiddag igen. Vi havde godt nok ikke regnet med, at vi pludselig skulle overnatte på hospitalet, så vi blev naturligvis lidt rystet over dette. Det gjorde Ava også. Ikke nok med hun havde feber, ikke ville spise eller drikke, så blev hun konstant stukket, fik proppet ting i halsen, taget feber i numsen og skulle have medicin. Det tog hårdt på den lille, og en uge efter vi er kommet hjem, er hun stadig mærket af hendes oplevelser.

Vi prøver at normalisere det så meget som muligt, så hun bliver udsat for historier og lign. der gør at hun forhåbentligt kan forstå, at andre børn også har overnattet på et hospital, når de har været syge. Vi håber at mareridtene snart er på retur og hun igen kan komme i vuggestue og få en normal hverdag.

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar