Hverdagen er udskudt

hjemme april

 

Jeg holder af hverdagen

Jeg er vild med den

Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen

Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Fra Dan Turèlls Hyldest til hverdagen, 1984

Heldigvis har jeg det fint uden for meget hverdag – i hvert fald den slags med trummerum og struktur.

Jeg har det godt med mange eventyr og mange mennesker omkring mig. Men jeg kan ikke huske, hvornår jeg har haft en sammenhængende periode på mere end 10 dage hjemme i Mozambique uden helligdage og gæster. April skulle have været den hverdag – og jeg havde glædet mig afsindigt.

April skulle være en god måned. WutomiAgri skulle summe af nye energiske elever. Jeg skulle svømme i mit Indiske Ocean, der stadigt er lunt om morgenen efter den varme sommer. Jeg skulle catche up med mine mozambiquiske veninder og naboer, som jeg nærmest kun har set på WhatsApp i 2020. Jeg skulle nyde at være hjemme – have det varmt og have god tid.

Nåh ja. Nu har jeg også god tid. Og jeg er ligeledes hjemme – om end et meget koldere sted. Solen er her desuden meget, og vi har det godt. Og ja, det hele taget i betragtning vil jeg jo også allerhelst være hér lige nu – hvor det er en gave at være dansker.

Men Mozambique bløder. Alle skoler er lukkede, men de handlende og de, der har arbejde i den private sektor, bliver nødt til at tage de overfyldte busser til arbejde. Godt nok er der ikke meldinger om særligt mange tilfælde af coronasmittede endnu. Men folk er bange. Præsidenten og ministrene er bange – og skøre. Sundhedssektoren er bange – og ubemidlet. Politiet er bange – og går amok! Jeg er overmåde bange for, hvordan det ender.

Og selv om jeg føler mig som den værste hykler og kujon, der er stukket af i svære tider, må jeg bare forsøge nu at lave fred med at holde hverdag i Danmark. For det ser ikke ud til, at vi foreløbigt kan rejse tilbage – eller med MS.

Min hverdag i Mozambique er udskudt på ubestemt tid! Nu vælger jeg at forsøge at holde stinkende meget af hverdagen i Vorbasse.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar