Jeg har taget mig en lille timeout

timeout

Hold da op, hvor jeg fryser!

Og hold da op, hvor er der hyggeligt herinde i varmen med tæppe, stearinlys og hækletøj.

Det er faktisk ikke tid til timeout endnu. Jeg har et par rejser, jeg skal gøre helt færdige med de sidste detaljer, præsentation og visumansøgninger. Og så er der alt det andet løse, jeg har skubbet foran mig.

Men jeg trængte så kraftigt til en lille timeout på sofaen. Hvor er det dejligt at putte sig ind i tæppet. Hvor er det for øvrigt også en rar fornemmelse at kunne tænde stearinlys uden at være ved at dø af varmen.

Jeg tænker, at min krop har brug for det! Jeg skyder skylden på sklerosen – planlægger at være lidt hurtigere i morgen. Og så hækler jeg lige et par blomster mere til mit primulatæppe, inden jeg går i seng.

Jeg tror, mit nytårsforsæt skal være at tage en timeout lidt oftere. Når nu jeg kan give MS skylden.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar