Jeg mangler strøm til weekenden

Det er fredag formiddag. Jubii – snart weekend!

Men jeg har en del computeropgaver på min 2 do, og nu er strømmen gået. Maimuna havde planlagt at bage gulerodskage til weekenden, men nu er strømmen gået… #!!

Du ved det måske ikke, men når det blæser og regner – som det også kan i de varme lande – er der stor sandsynlighed for, at vi går ned på strøm, hvor vi bor.

Og er det fredag, er der stor sandsynlighed for, at det er meget svært at få nogen fra elselskabet til at komme ud at fikse det foreløbigt…

Heldigvis har jeg meget energi til weekenden, det er kun strøm, jeg mangler. Jeg må sige pyt og ty til min gode læring fra Mozambique:

Har jeg ikke strøm, kan jeg ikke gøre for det! Og hvorfor gøre i dag, hvad man kan udskyde til næste uge!?

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar