Lad dig inspirere, uden at føle dig sårbar

I mit arbejdsteam har jeg fået to nye kollegaer. Den ene er stadig studerende, og den anden har været lærer i mange år. En ting de har til fælles: de er møg hamrende dygtige. De kommer med en masse nye ideer og input til, hvordan vi kan gøre vores arbejde endnu bedre. De har ikke arbejdet med min klasse i så mange år som jeg. Her føler jeg mig lidt som en ekspert. Jeg kender eleverne og deres behov. Jeg har en formodning om, hvordan de tager imod de nye ideer. Jeg skal også begynde at arbejde anderledes, hvilket udfordrer min professionalitet. Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det? Hvordan vil jeg ikke se ud?

Heldigvis er min indstilling, at hvis det er godt for eleverne, er det godt for mig! Det er jo ikke kun eleverne der får mulighed for at udvikle sig, det synes jeg er fedt. Tænk, hvis nu kan bruge det resten af mit arbejdsliv. Ja, måske en da i mit eget liv uden for arbejdet.

Jeg synes det er så fedt med nye mennesker, jeg kan lære af, og at min hverdage er udfordrende. Det holder mig nemlig skarp. Måske finder jeg ud af, at jeg ikke er den dygtigste – og hvad så?