Nytår uden de store brag

For første gang nogensinde havde jeg en nytårsaften uden champagne og en høj promille i blodet. Det var en rigtig god oplevelse. Når man har små børn, har jeg erfaret, at nytårsaften hurtigt kan blive en svær aften at holde – i hvert fald med andre. Når man afholder nytårsaften, er der ofte en forventning om, at man skal slutte året med et stort brag. Den forventning er svær at opnå, når man har børn der har svært ved at sove, og i mange aftentimer søger meget opmærksomhed og omsorg.

Min søster var vores (børnene, Mai Britt og jeg) eneste gæst, og efter en god 3 retters menu endte de voksne på sofaen. Børnene fik lov at falde i søvn hos os, og da børnene ikke kunne holde øjnene åbne mere, satte vi en god film på fjernsynet. Efter filmen var klokken næsten 00:00, og derfor gjorde vi kransestængerne, fra Karen Wolff, klar og et glas boblevand skulle naturligvis også nydes. Fyrværkeriet og den hektiske stemning på Nørrebro, oplevede vi fra 3. Sal, da jeg selv ikke er den store pyroman.

Klokken 00.40 var festen slut, og jeg lagde mig ind i putkassen. Jeg glædede mig til at være frisk 1 januar, og nyde den sidste dag inden jeg skulle på arbejde igen. At jeg så først sov kl 04.00 pga. fest på under- og overetagen, måtte jeg dog acceptere.

Jeg ønsker alle et godt nytår, og håber I alle får et dejligt år i det nye årti :-)

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar