Småsur under bruseren

bruser

De sidste mange morgener har jeg været småsur under bruseren. Jeg soppede i vand, der løb ud over kanten, hvis jeg ikke hvert andet øjeblik slukkede og lod vandet trække langsomt ud.

Jeg var småsur, fordi Kurt ikke var her til at fikse mit tilstoppede afløb. Og egentlig var jeg også småsur, fordi han ikke var her til at tømme opvaskemaskinen. Jeg var sur, fordi her er mørkt nærmest hele dagen, og fordi jeg bliver nødt til at tage strømper og sko på – og flere lag tøj.

Jeg sidder lige nu og overvejer alle de gode grunde, jeg havde til at være sur…

Når det kommer til stykket, var jeg nok bare gnaven, fordi Kurt går rundt på et andet kontinent lige nu. Jeg er faktisk ikke så god til at undvære ham i flere uger!

Og det med afløbet var jo for resten ikke så galt, når det kom til stykket. Jeg ville sikkert alligevel selv have fikset det, om han havde været her.

I morges var jeg ikke så sur mere. Der er kun lidt mere end en uge til, at jeg er rigtigt hjemme igen. Og det er slut med fodbad i bruseren.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar