Sommeren 2020 og dårlig samvittighed

snegle og næsehorn

  1. Myrerne underminerer terrassen.

  2. Sneglene erobrer krukkerne.

  3. Mælkebøtternes rødder trives mellem fliserne.

  4. Stedmoderblomsterne synger på sidste vers.

  5. Næsehornene har været endnu mere truede af krybskytter i coronatiden.

 

Ad 1. Det har de også gjort alle de andre år, så det kan ikke betale sig at gøre noget ved det nu. Terrassen kan ikke blive mere ujævn, og her er alligevel ganske romantisk nydeligt.

Ad 2. Ja, men jeg tror ikke, der er helt så mange snegle i år, så det går nok. I øvrigt er deres huse faktisk smukke der på vej op ad krukkerne.

Ad 3. Jeg har forsøgt i år at holde terrassen fri for dem i det mindste. Men nu har jeg sagt pyt til et par få ad gangen. Grønt er jo godt for øjnene – og så er det altid dejligt, når noget eller nogen trives.

Ad 4. De fleste har nok for længst skiftet stedmoderblomsterne ud. Men de får lov at blive en rum tid endnu. Deres skønhed er falmet lidt, men det er min da også. Og jeg nyder, at jeg ikke går og er bange for at blive skiftet ud.

Ad 5. Se, her har vi det første ægte terrasseproblem. Men problemet er meget langt fra min terrasse i Danmark, så jeg er fritaget fra i det mindste personligt at have dårlig samvittighed på det område.

Og skal vi for øvrigt ikke så bestemme, at det er skørt og unødvendigt at have dårlig samvittighed over punkt 1 til 4? En have og terrasse er vel til for, at man skal have det godt.

Jeg vil stile mod at kunne sige, at det det blev sommeren 2020 uden dårlig samvittighed..

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar