Til møde i min coronaboble

afrikansk møde

Nåh ja, nu skal jeg selvfølgelig passe på med, hvad jeg afslører om antallet af mine sociale kontakter på denne åbne side. Så skal vi ikke bare sige, at giraffen og næsehornet udgør min coronaboble?

Og så kan jeg ærligt berette, at vi lige har haft et lille møde i denne boble. Her var der bred enighed om, at selv om forårssolen skinner lystigt i dag, er vi godt tilfredse med, at jeg nu har en plan for min returnering til det afrikanske. Yay!

Ja, jeg har nu to vaccineringsdatoer. Dog er der lidt flere faktorer i hjemrejseligningen, så det er desværre først i starten af maj, at jeg kan daffe af. Men jeg er ikke længere strandet på uvis tid. Og det gør godt!

Så nu vil jeg gå ud i solen for at kigge efter mine afrikanske venner og kratte lidt i jorden. Nu er det med at nyde alle fordelene og forårsfornemmelserne i min danske coronaboble, så længe jeg har dem.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar