What a February

Min amerikanske nabo fra Mozambique har lige sendt en besked på WhatsApp.

I wish I was there with you, enjoying some cold weather.

Og hun er ikke den eneste. Så mange har klaget over, at det er for varmt i Mozambique, mens jeg har været til stede i dette grå og stormfulde hele februar.

Jeg har skrevet overbærende svar tilbage. De forstår det jo ikke. Man har ikke forstand på kulde, når man kommer fra et sted, hvor vinter er noget, vi andre kan bruge som en fin anledning til at lufte den nye sommerkjole.

Jeg glæder mig på den anden side til at rejse tilbage til den varme, der bliver sukket sådan over. Jeg forstår det nok heller ikke. Måske skal jeg vise lidt mere taknemmelighed for ikke at være våd af sved hele tiden.

Og jeg har i det mindste vænnet mig lidt til kulden. Jeg vil stoppe med at brokke mig mere over den. Og så vil jeg se at finde ud af, hvad jeg gør med min flagstang, som Malik tog sig knap så kærligt af…

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar