Hvordan er det at leve i et rødt land?

Jeg er ved at undersøge mine muligheder for en lille tur til sommerdanmark. Hmm, Mozambique er et rødt land. Hmm, Mozambique er nu et ud af kun tolv røde lande i verden!

Gad vide, hvilke besværligheder, det vil medføre?

Men bortset fra det – altså rejseproblemer og farvestatistikker på en officiel dansk hjemmeside – er her meget dejligt at være i mit røde land. Nåh ja, her er ikke så varmt, men mozambiquisk vinter betyder blot lige nu, at alt er grønt og frodigt. Og havet er blåt – og igen tilgængeligt uden dårlig samvittighed over at trodse coronarestriktioner.

Altså; det føles ikke særlig rødt – ej heller, når man taler med folk. Ingen er syge, og ingen er bange længere. Maskerne tages på en gang imellem for at tilfredsstille politiet og præsidenten – og ellers leves der, som om verden igen er normal.

Tja, jeg har ikke så meget seriøst på hjerte i dag… Du må nøjes med denne lille opdatering fra mit røde land.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar