Jeg er dækket ind på kulturfronten

Årskort til Nationalmusset, Lousiana og Dansk Arkitekturcenter

Jeg har vist nok skrevet det før, at jeg ikke er vokset op med det som man kalder “finkultur” og så alligevel…

Alligevel, fordi mine forældre hørte opera og jeg har også operaidoler. Min forkærlighed for Italien svigter ikke for mine idoler er alle italienske: Caruso, Gigli, di Stefano og den helt store Pavarotti. Sidstnævnte havde jeg den store glæde at opleve på Rosenborg i 1992.

Men ellers var der ikke meget kunst og kultur i min barndom. Og for den sags skyld heller ikke i min ungdom. Heller ikke i voksenlivet. Men her i min tredie alder sniger der sig mere ind…hvad skal jeg ellers lave ?

den tredje alder

 den periode af et menneskes liv hvor det ikke længere arbejder, men stadig kan være aktivt

Kilde: den dansk ordbog

  

Det hænger nok sammen med at jeg ikke har et arbejde mere. Noget som jeg har brugt megen tid og energi på tidligere. Det er slut.

 

Jeg har heller ikke små børn. Min børn er voksne. Et eller andet dumt sted er de stadig børn for mig men jo..de kan selv binde deres snørebånd.

 

Jeg dyrker heller ikke idræt mere og båden, som var en sluger af både tid og penge, har jeg heller ikke mere.

Derfor har jeg i år anskaffet mig årskort til tre kulturinstitutioner: Nationalmuseet, Louisiana og Dansk Arkitektur Center. Det gør, at jeg kan tage derhen når jeg har lyst uden at skulle tænke over at det snildt koster 100 kr at komme ind.

Det betyder ikke at jeg også har dem næste år. Næste år bliver det måske Arken, Statens Museum for Kunst eller noget helt andet. Vi får se.

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar