Jeg er jo vild med en hotdog

Om få dage rejser Kurt og jeg hjem til Mozambique. Det blev ikke en helt almindelig sommerferie i Danmark.

Men sensommeren fik vi med. Vi nød den! Og sandelig nåede vi også lidt bålhygge med venner nede i gryden.

kanoturen, hvor jeg forestillede mig, at mit glutenfrie ”rugbrød” virkede upåklageligt som hotdog-brød, genopdagede jeg, at en hotdog jo er skøn spise. Til en af feriens konfirmationer havde konfirmandens mor (min veninde, der også har cøliaki) bagt glutenfrie brød til os, og jeg fik min anden hotdog inden for få uger. Den var perfekt! Døjer du også med gluten, så tjek lige Karina Baagø ud. Hun har opfundet en metode, der virker. Nu kan vi bage glutenfrit brød, der bliver godt hver gang!

Jeg blev simpelthen nødt til selv at prøve også. Og ja – jeg fik i søndags bagt de mest optimale hotdog-brød helt uden gluten.

Jeg tænker, at det før denne sommer var mere end 10 år siden, jeg sidst har spist en hotdog. Nu har jeg gjort det 3 gange. Men helt automatisk kommer der også en pause, da jeg ikke kan tage min røremaskine med til Mozambique…

Min sommer i Danmark kom til at indeholde væsentligt flere besøg på sygehuset, end planlagt. Men nu er alt godt igen. Og måske netop derfor smagte den sidste hotdog allerbedst.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar