Jeg kunne godt tænke mig en “De Dødes Dag”

I Mexico fejres De Dødes Dag (spansk: Día de Muertos) og er en stor fest

De Dødes Dag er så stor en ting at dagen er optaget på UNESCOs liste over Mesterværker i mundtlig og immateriel kulturarv i 2008. Det er dagen hvor man mindes de døde og fejrer livet – døden og livet hænger uløseligt sammen.

Jeg kunne godt tænke mig, at  vi havde sådan en dag. Allehelgensdag- og aften? Det er ikke det samme. Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer, selvom måske flere er begyndt at sætte lys på gravsteder for at mindes de døde.

Tanken fik jeg den 16. juli 2019. Dér ville min mor være blevet 80 år, men hun døde for 26 år siden i 1993 efter et længere kræftforløb. Jeg har i anden sammenhæng fornylig været i fotoarkivet og fandt der et billede, hvor jeg danser med min mor få år tidligere til hendes 50 års fødselsdag.

Det er ikke noget jeg tænker over i dagligdagen, men det kommer til mig fra tid til anden. Tanken på de som nu er døde. Som teenager røg vi ind i stime…fem begravelser på seks måneder. Jeg husker, at jeg havde dårlig samvittighed ved de to sidste. Jeg kunne ikke føle mere. Alle tårer var blevet grædt. Alle ord var blevet sagt.

Og nu kan jeg få dårlig samvittighed over ikke at kunne huske hvilken dag de døde. Sådanne datoer har jeg aldrig været god til at huske. Måske fordi de bare skulle glemmes ? Videre. The show must go on.

I Mexico mindes man de døde OG fejrer livet. De døde skal ikke glemmes, men huskes og æres. Og mine børn spørger, og har spurgt, til deres farmor (som de ikke har mødt). Hvor vi kommer fra, hvem vi kommer af. Det betyder noget.

Fotograf Klaus Bo havde en meget interessant udstilling og fortælling, som bla. blev vist hos Landsforeningen Liv&Død. Det var en meget spændende, og for mig makaber, udstilling. I nogle kulturer gemmer man sine døde og hiver dem frem een gang om året og får taget billeder.

Men det er ikke kun i det eksotiske udland man gør det. For ikke længe siden var det ikke unormalt her i Danmark at man tog fx sit afdøde spædbarn med til fotograf. Det hed post-mortem fotografering.

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar