Jeg kysser sklerosen farvel

cof

Da jeg sidst var inde på skleroseklinikken, blev jeg forelsket i denne skønne forening af hækling, sklerose, Afrikas vilde dyr, Kaj Bojesen og stærke farver. Min medpatient, der havde skabt den, var yderst gavmild, og så blev aben min følgesvend på rejsen til Afrika.

Jeg kysser sklerosen farvel, men på min egen måde. Jeg accepterer, at den er del af mig. Jeg tager sklerosen med på rejsen.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar