Jeg lærte en del af at udstille og det gav mig appetit på mere

Tilbage i 2017 udstillede jeg nogle billeder i en cafe i indre København. Jeg kaldte udstillingen “Elementært” for det var det, det var. Elementært godt fotografi (synes jeg og heldigvis også andre).

Den udstilling lærte jeg en del af og det gjorde jeg også af de udstillinger jeg lavede for cafeen efterfølgende,

Mange ting i tilværelsen er basalt nemme, og det sker at jeg glemmer det og vil overkomplicere ting, men når jeg fotograferer vil jeg gerne gøre det simpelt, elementært og til at forstå. Jeg HAR forsøgt det andet. At gøre det kompliceret og pakke det ind i store tanker (så store jeg nu kan gøre dem). Og lad mig sige det ligeud: det blev noget lort.

Det er jeg ikke bleg for at sige. Selvkritik, med måde, er godt.

Efter den udstilling har jeg også udstillet i en kunstforening. Processen med at udstille kan jeg godt lide. Den er trang, fyldt med tvivl og overvejelser. Et lille liv i det store liv.

Jeg har i den seneste tid søgt tilbage det enkle. 1-2-3-klik. Det analoge fotografi. Som på mange måder er så meget mere besværligt og bøvlet.

Jeg har valgt at scanne billederne på en Imagon scanner og få dem printet stort som en test:

Billederne her er en test og måler 70 x 70cm. Lavet med en analog Hasselblad. Med film, manuelt fokus og uden indbygget lysmåler.

Fotografi er sådan en dejlig ting.