Jeg ønsker mig et rødt land

Når jeg bliver stor, vil jeg bo i et rødt land!

Nej, det var ikke just sådan, jeg tænkte, da jeg var barn. Måske havde jeg en idé om, at et rødt land kunne have noget med ”Røde Arne nede fra cykelsmeden” at gøre. Men at det også kunne betyde pandemi, masker og mistet adgang til et hysterisk Europa, var heldigvis langt udenfor min horisont.

Nu bor jeg så sandelig i det røde land.

Og nåh ja. Vi har også nogle halvrøde morgener til fine gåture.

Min indgang til julemåneden har jeg brugt på dagen lang at snakke med andre landes ambassader, rejsebureauer og andre gode folk, der ved noget, så vores to volontører kan komme hjem til jul.

Jeg ønsker mig en dansk ambassade i julegave!

Jeg håber, de kommer godt hjem fra mit røde land.

Fortsættelse følger.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar