Jeg rydder op og gentænker mine tanker

Forleden i min digitale oprydning faldt jeg over alle de mange “Quick Thoughts” jeg har lavet og som jeg i en periode lavede ofte.

 

Det var hurtige tanker eller følelser jeg hurtigt skrev ned. Mange tanker er væk efter et nano splitsekund, men disse tanker/følelser må have været værd, for mig, lige at give en eksta tanke og værd at få formuleret kort.

Det er slet ikke “store tanker” eller genialt på nogen måde.

Nogle af dem satte jeg sammen og satte lidt flere ord på en pdf fil og lagde op på Issuu: Quick Thoughts vol I og Quick Thoughts vol II – ordene til de forskellige Quick Thoughts (QT) lavede jeg et stykke tid efter jeg havde lavet selve QTén så jeg er ikke helt sikkert på at ordene er dækkende.

Nu kigger jeg på nogle af dem igen (uden af have smugkigget i ovennævnte udgivelser på issuu) for at se, om de taler til mig nu og hvad jeg får ud af dem nu hvor det som gav anledning til QTér er helt fordampet.

 

QT 105 (1. juli 2016)

© Henrik Wessmann
© Henrik Wessmann

Jeg ser mange som laver en gruppe selfie når de foretager sig et eller andet sammen. Det vil jeg også gerne kunne gøre – ikke for at dele det på Facebook men som en minde. Fotografi er skidegodt til minder.

Men mine arme er ikke lange nok og jeg NÆGTER at anskaffe en selfiestang – så hellere spørge en tilfældig forbipasserende om vedkommende vil tage et billede…som man gjorde tidligere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

QT 108 (12. august 2016)

© Henrik Wessmann
© Henrik Wessmann

Til tider kan jeg godt føle, at det hele er lidt overvældende.

En Tsunami af politik og andre naturkatastrofer får mit liv til at gå i mol. Det skal det ikke og der er flugt fra virkeligheden altså godt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

QT 100 (2. april 2016)

© Henrik Wessmann
© Henrik Wessmann

Jeg hader det man i dag kalder “nul fejlskulturen” og jeg hadede kvalitetssystemer i salg- og marketing, som kun havde til formål at eliminere fejl. Fejl lærer man af.

En sådan kultur har en tendens til ensretning af mennesker og er total usund. DIXI.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

QT 87 (19. februar 2016)

© Henrik Wessmann
© Henrik Wessmann

At livet er en selvhenter lyder måske negativt og er måske også skrevet i sådant et øjeblik. Men intet kommer af ingenting (undtagen lommeuld, som bekendt). Det er også en reminder om at vil du have det liv du drømmer skal du selv skabe det.

Jeg har ikke oplevet, at telefonen pludselig har ringet: “Hej Henrik, du taler med ærkeenglen Gabriel, har du lige fem minutter så vi kan fremtrylle det liv, du ønsker dig ?”.

Det er ikke sket og det kommer heller ikke til at ske.

 

 

 

 

 

 

 

 

QT 117 ( 2. december 2016)

© Henrik Wessmann
© Henrik Wessmann

Jeg oplever, at der bliver nedsat kommisioner og udvalg for at gennemtænke et område. Dygtige og kompetente folk. Og når de så præsenterer deres arbejde ryddes det af bordet – ofte helt uden saglige/faglige argumenter andet end “jeg er uenig”. Hvorfor så nedsætte et udvalg som både er dyrt og tager lang tid ?

Og jeg fornemmer, at respekten for fakta og sagkundskaber halter i disse år.

Men det er også min egen erfaring, at følelser kan du ikke diskutere med og det er sjældent at fakta og gode argumenter kan vende eller fjerne en følelse. Uden af anstrenge mig kan jeg nemt komme i tanke om debatter hvor sagkundskaben siger A og følelserne siger B.

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar