Jeg stikker hovedet i busken

busken

Øh, jeg ved ikke, om jeg har helt styr på mine talemåder. Men i hvert fald har jeg lige brug for at gemme mig lidt. Og så er det dejligt at beskære et par buksbom imens.

Kender du det? Det er for svært og overskueligt at gøre noget af det, der er mest akut. Derfor gør du noget, hvor du ikke skal tænke, men bare kan gå til værks med musklerne.

Sådan har jeg det lige nu. Der er alt for mange vanskelige beslutninger og things-2-do, som kræver min hjerne.

Jeg stikker lige hovedet i busken en sidste gang. Så er de alle klippede – og så lover jeg at vende tilbage til virkeligheden.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar