Kan man være Superwoman og ved at vælte på én gang?

Det påstod jeg sidst. Nu må jeg se, om jeg kan forsvare mit udsagn.

Igen har jeg taget et billede af skæve objekter i min have. Men palmer må godt være skæve, og lygtepælen er ikke mit ansvar. Lygtepæle må for resten også godt være skæve i Mozambique. Og jeg tænker, der går meget lang tid, før denne vælter.

I min anden have godt 10.000 km væk, er der heller ikke længere noget (stort), der vælter. Jeg fik nogle venner til at hjælpe mig med at tage flagstangen ned. Nu er det både slut med at grue mere over den væltende flagstang – og dårlig samvittighed over at glemme at hejse flaget.

Jeg var i Danmark i hele fire uger. I starten tænkte jeg, at det var oceaner af tid. Men jeg skulle have min blære undersøgt mere grundigt, til kobberbryllup og anden festivitas samt gøre lejligheden i vores hus klart til nye lejere, så tiden forsvandt alligevel hurtigt. Og så var der selvfølgelig flagstangen, et par andre stormskader, en revnet rude, et fyr, der brugte alt for mange træpiller, en sammenbrudt trampolin, en vin, der skulle klippes tilbage og hvad der ellers er at gøre på en gård, hvor vinteren har sat sine spor.

Jeg fik det faktisk klaret alt sammen. Når man tænker på, hvor utroligt lidt min kære MS-krop er i stand til for tiden, er jeg godt tilfreds! Men jeg har også nogle rigtig gode mennesker i mit liv, som jeg bliver ved og ved med at spørge om hjælp – og som stadig gerne vil komme mig til undsætning. Så er det slet ikke så svært at føle sig som superwoman.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar