Karantæne – gider jeg ikke igen!


En person jeg har været tæt ved blev testet positiv med Covid. Derfor skulle jeg hjem i karantæne. Børnene blev hentet af mine forældre, og lejligheden blev delt i to. 7 dages isolation var dommen.

Om lørdagen skulle jeg stå for årets fætter/kusinefest. Jeg havde bestilt mad til 20 prs. 10 dage før, og det var uden afbestilling. Heldigvis kom familien mig til undsætning, og festen blev en succes- dog uden mig, desværre.

Nu sidder jeg på sidste dag af isolationen, og venter på min sidste test, inden jeg igen kan blive lukket ud i friheden igen. Dagene flyder sammen til sidst, hvor det pludseligt bliver rigtigt svært at motivere sig til at arbejde, læse bøger eller andet fornuftigt. Man er faktisk bare sløv, træt hele tiden, kan ikke sove, kan ikke koncentrere sig, faktisk kan man ikke så meget.

Lige nu, imens jeg skriver denne blog, kommer svaret. Enten skal jeg forblive i soveværelset i mange dage endnu, ellers skal jeg ud og have frisk luft. Yes! Jeg skal det sidste.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar