Endelig oprejsning for min langsomhed

Gellerup

For 20 år siden boede jeg i Gellerupparken i Århus.

Sammen med en god veninde – der boede på det mere mondæne Trøjborg – svømmede jeg ofte i Gellerup Badet.

Forrige lørdag var vi tilbage. Tine bor igen i Århus – og stadig i et eftertragtet område – men en af hendes døtre skulle til fødselsdag i Gellerup Badet, og vi kørte hende derud.

Jeg har for øvrigt altid elsket Gellerupparken – med alle dets nuancer og krummelurer. Men de sidste mange gange, jeg har kørt igennem, er jeg endog blevet begejstret for alt det nye og flotte. Så jeg havde troet, at svømmehallen også havde fået et ansigtsløft.

Det havde den ikke…

Nå – og så gik vi jo der og blev lidt sentimentale, mens vi mindedes pudsige og hyggelige historier fra omklædningsrummet. Du ved – når man tænker 20 år og mere tilbage, er det svært at føle sig helt let på tå. Og tanker om ”de gode gamle dage” fyldte mig momentant.

Men så mindede Tine mig om, at hun altid havde haft svært ved at forstå, hvordan jeg kunne være så langsom til at få tøjet på – og hun indviede mig i, hvad hun havde gjort for ikke at blive irriteret over at skulle vente på mig i varmen og fugten…

Jeg huskede pludselig tydeligt, at det var en tid, hvor jeg mærkede alle mulige mærkelige ting i min krop – men uden at stoppe helt op for at overveje, om det kunne være alvorlige symptomer på noget… Det var en tid, hvor jeg havde energi og spas i mig, når jeg var sammen med mennesker – men altid faldt fuldstændigt sammen, når jeg kom hjem og var helt selv.

Kort tid efter blev mine symptomer for besynderlige og faretruende til at ignorere, og vi gik i gang med at finde ud af, hvad der var i vejen med mig.

Ja – det var faktisk dejligt – langt om længe nu at kunne spille sklerosekortet. Godt nok 20 senere, men stadig en gyldig oprejsning for min langsomhed.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar