Er det klimaet, der gør det?

Lige nu tænker jeg ikke på klimaforandringer. Altså før – i hvert fald – da jeg startede med overskriften.

Og nu har jeg nævnt forandringerne, og så hopper de jo ikke fluks ud af hovedet igen!

Men min oprindelige tanke var mit afrikanske klima – den fugtige varme – om den er god for mig – altså min krop – min krop, der har sklerose. For der er ofte nogen, der spørger mig om det: ”Er klimaet godt for dig i Mozambique, Lisbet?”

Tja, det er et godt spørgsmål. Nogle gange svarer jeg ”ja” for at være høflig. Men jeg ved det ikke. For faktisk er vejret nærmest et lige så stort samtaleemne som i Danmark. Vejret skifter også altid her i Mozambique.

Men lige nu, som denne morgen, er det perfekt. Det er sidst på vinteren/ først på sommeren. Det regnede og blæste i går, og luften blev kølet ned. Nu er her næsten vindstille og himlen er helt blå. Havde det været december, ville her være virkeligt varmt. Men nu i starten af september er her perfekt.

Mine fødder er ikke hævede på grund af varmen, men det er heller ikke så koldt, at jeg har spasmer og kramper i benene. Det er varmt nok til at have kjole på, så der er ikke noget, der generer og strammer om benene, men det er heller ikke så varmt, at jeg klistrer til stolen og ikke kan tænke. Og det er ikke så varmt, at min krop falder sammen af slaphed.

Ja, i dag er klimaet perfekt til mig. Jeg har spist min perfekte havregrød med chia, banan, papaya og passionsfrugt. Jeg har mærket den perfekte brise i ansigtet. (Og jeg har drukket mit HUSK og taget mine vitaminpiller…)

Jeg er klar til en tålmodighedskrævende tur til immigrationskontoret. Det er tid til fornyelse af vores opholdstilladelser. Jeg håber, jeg har opnået nok perfekthed til at komme igennem. For det er ikke let at være udlænding!

Tak til klimaet for en god start på denne dag i det mindste.