Ét lille symptom ekstra

symptomer - en ny

Jeg faldt over dette symptombillede, som jeg lavede i 2016.

Nu – knap tre år senere – har jeg kun kunnet skrive et lille symptom til. Åh ja – og så blev jeg også nødt til at tydeliggøre forstoppelsen.

Det vil jeg kalde en tålelig tilgang.

 

  1. oktober 2016

Sidst skrev jeg, at jeg ikke har smerter på grund af MS. Jeg kom da til at fundere over, hvor mange symptomer jeg egentlig har haft siden mit første attak for 19 år siden. (22 år siden, maj 2019)

Pyha, det tog noget tid at komme i tanke om dem alle. Men jeg tror, de skulle være her: 27 stk. (28 stk, maj 2019) Godt, de aldrig har været alle på én gang!

Hulter til bulter kom de på billedet, da jeg ikke kunne overskue at sætte dem ind i nogen form for kategoriserende mønster. Her kommer de alfabetisk. Nogle betegnelser blev mere formelle end andre – men de var mine umiddelbare ord på mine MS-symptomer.

Blindhed, dropfod, forstoppelse (redigeret maj 2019), føleforstyrrelser, følelsen af kartofler i fødderne, hurtig udtrætning af musklerne, koncentrationsbesvær, kramper, lammelse i benene, langsomhed, malplaceret grin, malplaceret tale, manglende evne til at tømme blæren, ombytning af ord, opfarende temperament, slaphed ved varme, snurren i ryggen, snurrende følelsesløse ben, snurrende tungespids (tilføjet maj 2019), sovende arme, sovende ben, spasmer i armene, spasmer i benene, spastisk blære, svigtende evne til at tænke, svimmelhed ved forvirring, træthed, uønsket bakken snavvendt.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar