HIIT

HIIT* bliver mit hit.

Kender du det? Du prøver en ny form for træning, der gør dig fuldstændig begejstret! Alt virker genialt, du er fuld af motivation – dette her kommer du til at blive ved med!

Men så bliver du ramt af hverdagen. Du får travlt med et projekt. Du skal lige have en blærebetændelse overstået. Du kommer til at gå i gang med at male stuen. Du har en veninde, der har brug for dig. Din krop bliver svær at danse med, fordi du drak for meget rosévin i coronakarantænen… Kender du det?

Der kan være mange gyldige grunde til ikke at få den nye træning integreret i hverdagen alligevel.

Tit har jeg begyndt på den gode træning med stor ihærdighed og planer om udholdenhed. Men min hverdag er omskiftelig og uden rytme i længere tid ad gangen, og jeg har så ladet mig ryge ud af kadencen, når jeg har skiftet klima.

På Sclerosehospitalet i Ry tiltuskede jeg mig at komme på et ekstra og udendørs træningshold, hvor jeg blev præsenteret for HIIT. Heldigvis havde jeg min flyverdragt med, så jeg uforbeholdent kunne elske disse sessioner af knap 20 minutters varighed. Der var energi, der var sol, der var pust, og hver gang jeg kiggede på en af de andre, fik jeg et kæmpe smil retur.

Jeg tror, jeg har fundet en træningsform, hvor jeg kan bevare gejsten. At mit program kun tager 20 minutter at fuldføre, når man tæller opvarmning og pauser med, gør det overskueligt – også når jeg har travlt eller meget få kræfter. Og det kan klares, hvor end jeg er og uden redskaber. Desuden er det sociale et vigtigt kriterie for succes – som i så mange andre aspekter i mit liv. Derfor har jeg spurgt min nabo i Mozambique, om hun vil være med til min HIIT-session to gange om ugen, og det vil hun godt.

Nu tror jeg, det kommer til at lykkes for mig at vedblive med min gode træning.

*High Intensity Interval Training

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar