Hvilken lettelse – men også en lidt pinlig en!

krokus i min have

Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.

Pyha! Jeg har IKKE kræft! Hvilken lettelse! Og så har jeg lyst til her at stoppe med at fortælle…

Det passer for resten ikke, at der stod øller på mit bord. Det var på Halfdan Rasmussens bord. Jeg ville dog gerne have fejret mine kræftfrie tarme med en øl, men de glutenfrie var der ikke flere af. Og for øvrigt havde mine tarme heller ikke lyst efter besøget af kikkerten.

Og nu kommer vi til det pinlige. Hvorfor ønskede jeg at slutte min beretning så brat?

Det ser ud til, at al min diarré slet og ret er fremprovokeret af min kombination af afføringsmidler. Man kan selvfølgelig sige, at det er en dejligt udramatisk grund. Men jeg synes også, det er lidt flovt, at hele beredskabet bliver sat i gang, når det bare er mig selv, der har skruet lidt for meget op for lidt for mange parametre i mit forsøg på at holde maven i gang.

Nå, så nu forsøger jeg at skrue lidt tilbage – og lidt op for noget andet, så den mave kan komme til at tage så lidt opmærksomhed, som muligt. Indtil videre er jeg fortrøstningsfuld.

Hvilken lettelse! Jeg må lige sige det igen. Jeg har ikke kræft.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar