Jeg vil bruge og bruges

Formland

Flere gange har jeg skrevet om glæden ved at spørge om hjælp – og at tage imod hjælp. Jeg synes, vi skal bruge hinanden, så det øver jeg mig i.

Men det er så sandelig også en fornøjelse at være den, der bliver brugt!

Karina, min gode veninde, er næsten lige sprunget ud som selvstændig agent for et par interiørfirmaer. Derfor havde hun brug for et par ekstra hænder til Formland, den store design- og interiørmesse i Herning i starten af februar. Vi var så heldige, at jeg var i Danmark til at hjælpe – og jeg var så heldig, at min krop, hoved og ben makkede ret til tre halve dages fuld skrald på imødekommende kropssprog, salgstaler, smalltalk, konstante smil og gåen små skridt frem og tilbage.

Ja, jeg sov godt om natten! Det kræver totalt meget energi og balance at stå lidt, gå lidt til højre, gå rundt om stativet med kort uden at vælte ind i bordet med nips – og så for øvrigt lige skynde sig tilbage efter kataloget med priser, der ligger henne under tæppet, som jeg lige skal huske at folde og lægge på plads bagefter. Og så videre!

Men jeg elsker at besøge denne verden, som jeg ellers slet ikke kender. Og jeg kan sagtens her bruge noget af det, som jeg nok er bedst til. Jeg har øvet mig en del i at sælge en sag, jeg tror på.

Og jeg elsker, at det også en gang imellem er mig, der kan hjælpe en ven. Jeg kan også bruges! Jeg kan både bruge og bruges.

 

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar