Kom ud i den sol

sol

Hov. Sikke en trist melding der kom fra min side sidste gang. Nu er jeg heldigvis kommet op af dybet igen. Jeg tog ud at få mig et par forbudte knus fra gamle venner, og så gik det. Og jeg må sige, at det handler godt nok også om at komme ud i den sol. Så kan man jo nærmest klare hele verden.

Nå, men hvad så i dag? Jeg har opdaget, at jeg ikke har skrevet noget om sklerosen i lang tid. Det er lidt lige som, at lægerne ingen almindelige patienter har. Alt handler om corona. Men altså, her til morgen, da jeg vågnede, lå jeg og overvejede min sklerosestatus.

Pyh, gid jeg havde gået med på fitness-online-bølgen i stedet for netflix-på-sofaen-bølgen. Og så er der kagen. Og snapsen til sildemadden. Og det bløde kød fra sous-viden med sovsen – med fløden… Måske spiser jeg halvanden gang mere i Danmark, end jeg gør i Mozambique! Og mine morgenløbe- og svømmeture ved havet er væk.

Min krop og sklerosen har ikke på den måde klaget sig endnu. Men det kommer nok meget snart. Jeg må lave nogle nye rutiner. Jeg vil lave nogle nye rutiner – nu. Åh, det er det sværeste, jeg ved. Jeg skriver det her på bloggen, så jeg har vidner. På et tidspunkt bliver jeg jo så nødt til at berette om udfaldet.

Ønsk mig held og lykke. Jeg får brug for det! Det er nemmere, når jeg har mit hav og min strand. Men nu kan jeg i det mindste komme ud i den sol. Jeg har vist ingen undskyldninger, der gælder. Jeg må og skal finde den form igen.

 

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar