Man kan ikke få det hele

julelys i Fitting

Det er der nogen, der mener. Altså, at man ikke kan få det hele. Jeg forsøger dog alligevel.

Som jeg skrev sidst, var jeg helt høj efter julefrokosten med min sklerosegruppe. Tænk, at jeg kan få lov til at befinde mig absolut mest i Mozambique – og så alligevel komme med til ting, jeg elsker i Danmark, fordi der bliver tænkt på mig, når der planlægges. ☻

Da jeg så var på vej hjem fra julefrokosten, kørte jeg igennem min meget lille, men meget betydningsfulde landsby, Fitting, lige som juletræerne var ved at blive tændt.

Billedkvaliteten er en kende ringe, men det var humøret ikke! Og jeg følte mig som en fuldgyldig Fittingborger, selv om jeg nærmest ikke har været der det sidste år.

Det kan godt være, jeg ikke var for heldig, da der blev uddelt helbred. Men jeg føler mig sjældent uheldig. Sklerosen har for mig betydet, at jeg har fået en masse andre ting ind i mit liv, som jeg aldrig havde drømt om.

Ja, jeg lægger ikke skjul på, at det ind imellem er svært at leve med MS. Men jeg synes, at det gode, der følger med, alligevel fylder mest. Og nogle gange kan jeg nærmest få det hele.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar