Sådan opnår du det perfekte maleresultat

Malerlisbet

Okay – nu med denne tredje del af mine gode råds føljeton skal jeg nok stoppe. Jeg har på fornemmelsen, at jeg er den eneste, der forstår meningen – eller har en idé om den i det mindste.

Jeg havde i virkeligheden heller ikke så mange guldkorn de sidste par uger. Og selv om jeg vil mene, at jeg er okay ferm til at svinge en pensel, er det ikke mit kald at give råd i den retning. Google giver 8.460 resultater, når du søger på maleresultat og 767, når du søger på perfekt maleresultat. Leder du efter tips til udstyr, maling og fremgangsmåde, og har du i øvrigt en krop, der virker, vil jeg foreslå dig at stoppe med at læse her.

I dag vil jeg dog komme med lidt simpel læring og erfaring fra mine egne malerstrabadser den sidste uges tid. Har du sklerose, bliver du nok ikke klogere på dit næste maleprojekt. Men måske kommer du til at smile. I hvert fald er jeg konkret blevet mindet om disse fem omstændigheder.

1. Lytter du ikke til din krop, ender du på et tidspunkt på gulvet. Her kan du så – hvis du som mig tror på den slags – bede en lille bøn for, at der ikke danner sig for mange uønskede indtørringer, inden du kan rejse dig igen.

2. Når du planlægger dit projekt, kan du formodentlig nå dobbelt så meget på en dag, som din krop i realiteten evner.

3. Det er en dum idé at stille det praktisk an, så du skal bevæge dig op på og ned fra stolen alt for mange gange.

4. Tro ikke, at du med dine spastiske tendenser kan formå slet ikke at spilde maling på gulvet. Måske er der alligevel en grund til, at de fleste dækker af med aviser.

5. Slut af med at male noget, du kan nå fra gulvet – liggende.

Min mand kom forbi og tog dette billede, da jeg lige var blevet færdig med at male soveværelset. Det er egentlig ikke, fordi jeg havde til hensigt at indtage havfrueposition. Jeg sad bare lige så godt med en lille støtte – mens jeg tog mig god tid til at nyde mit maleresultat. (Og som du kan se, havde jeg langt om længe indset punkt 4.)

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar