Sjette ferieuge

 

Sjette ferieuge kommer som sendt fra himlen! Min ferie starter meget snart og gud, hvor jeg ikke kan vente. Ungerne får lov til at blive passet af min søster i et par dage, så jeg kan sidde på sofaen, og pådrage mig yderligere spændinger i nakken. Bare følelsen af at kede sig, og bruge tiden på ingen ting, glæder jeg mig umådeligt meget til. Bare at have en dag, hvor jeg intet udretter end at ånde ud og ind.

Søvn har været en mangelvare de sidste mange nætter, da tankerne flyver rundt i mit hoved omkring mit arbejde. Batterierne er på nul procent, og al kreativitet føles brændt væk af en masse ekstra arbejde, jeg har påtaget mig. Det er min egen skyld, men jeg nyder også ansvar og at udvikle mig, når energien er til det. Nu vil jeg lukke verden ned omkring mig selv i et par dage, og når jeg vender tilbage, vil jeg være udhvilet og klar til at erobre den igen.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar