To nye følgesvende

At man skal igennem ca. 8 gange med rygestop, er ikke unormalt, når man har været en inkarneret ryger som jeg. Det har jeg i hvert fald også været igennem, hvis ikke flere. Alene på denne blogplatform, har jeg vel annonceret 3 gange, at rygning for mig var et overstået kapitel. Men, men, men. Gang på gang, er jeg røget i fælden, selvom det intet gavn har haft for mit helbred (herunder sklerose), pengepung, tandsæt eller min generelle J’adore. Nogle gange er der gået 12 timer, før jeg begyndte igen, andre gange er der gået over en måned. Nu er jeg på den toogtyvende dag, og jeg tror for første gang rigtigt på det. Jeg kan faktisk nu se et liv uden røg.

Jeg bruger en nikotininhalator og tyggegummi, for at ”holde det ud”. Det er mine nye følgesvende, og planen er, at de kun skal være der i den kritiske periode. Egentligt har det været overraskende nemt. Det er ligesom mit hoved har accepteret, at jeg ikke behøver at have røg i mit liv. Vanerne i privaten og på arbejde er brudt, og jeg nyder at kunne fordybe mig i ting længere ad gangen, da jeg ikke behøver at tænke på næste fix.

Jeg er begyndt at tænke fremad. Når det bliver nemmere at komme ud og få kolde bajere i sommersolen, så ved jeg, at det virkelig kan blive svært for mig at lade de forbandende cigaretter være. Det er klart den største faldgruppe lige nu, men jeg føler mig godt rustet. Våbnene der skal tages i brug når øllene skal indtages bliver mine nye følgesvende. Og heldigvis er de nemme at få fat på, hvis jeg skulle glemme dem en dag.

Ifølge de nye priser på cigaretter, har jeg allerede sparret over 1000 kr. Det er bestemt også en faktor, der holder min motivation oppe. Ja, utroligt nok er den større end at få et bedre helbred. Men mon ikke, at mine indre organer bliver rigtig glade for mit valg om allerede et par år.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar