Vil du se min dropfod?

dropfod

Jeg har gået langt i dag. Jeg har gået meget langt i dag – og i snevejr!

Faktisk har jeg gået godt fire kilometer. Det er rigtig meget for mig! Normalt begynder jeg ikke at kunne få min højre dropfod med mig efter et par kilometer. Men i dag har jeg opdaget, at sne og sjap og is kan gøre noget godt for gangdistancen.

Desværre huskede jeg ikke at tage et billede, da jeg opdagede mit pudsige dropfodspor for første gang inde i den smukke skov, hvor jeg gik tur med en veninde. Men her, da vi var kommet ud på vejen igen, kan sporene også ses nogenlunde.

Har du nogensinde tænkt på, hvordan dit dropfodspor ser ud?

Vi kom til at fare bare en lille smule vild, så turen blev længere end planlagt. Men jeg var stædig, og jeg kom gående hele vejen hjem – uden at ringe efter hjælp. Det var ikke sket, hvis det ikke havde været glat nok til, at min dropfod kunne glide efter – og hvis jeg ikke havde haft en arm at holde i.

Jeg er helt høj oven på mine fire kilometers dåd i dag. Men min krop fortæller mig nu lige så stille, at jeg ikke behøver at gøre bedriften efter i morgen igen. En dropfod er en dropfod, og en sklerosekrop er en sklerosekrop – om den så har noget at skøjte på eller ej.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar