Livet er ikke altid en dans på sklerose

Hverken Mozambique eller sklerose kan betegnes som en stabilitetsfaktor, der får dit liv til at glide fint og stille derudad. Og kombinationen kan til tider være endda skræmmende.

Sidste gang, du hørte fra mig, skrev jeg fra min timelange venten på byens immigrationskontor. Hvad jeg ikke vidste, da jeg stadig skrev, var, at mine sklerosetarme også ville sætte ind med komplicerede provokationer. Ja – og ligegyldigt hvor opfindsom din fantasi måtte være, tror jeg ikke, du kan fremmane dig et billede af toilettet på en mozambiquisk provinshovedstads immigrationskontor, der er mere pessimistisk end virkeligheden. Og dog – der er en dør. Og den kan næsten lukkes.

Kombinationen af Mozambique og sklerose kan være skræmmende… Men jeg klarede det! Og nu, hvor jeg alligevel har aktiveret din fantasi, undlader jeg at beskrive detaljerne.

Min tålmodighed klarede også testen. Jeg fik mit opholdstilladelseskort den dag.

Jeg har brugt mange timer på at lave en lille film om, hvordan vores skole har klaret 2020; WutomiAgri i en coronatid. Hvis du søger og ser den på vores hjemmeside, tror jeg, du måske vil kunne forstå, hvorfor jeg på trods af alle udfordringerne med glæde bruger mit liv på Mozambique.

Livet behøver ikke at være en dans på sklerose. Det er okay for mig, at det er en dans med – og jeg tager gerne Mozambique med i dansen i mange år endnu, hvis jeg får lov.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar