Lydmor spillede i Hotel Cecil og det var mit første besøg der

Det var min første tur i Hotel Cecil og Lydmor var artisten denne aften

Jeg er ikke den store ekspert hverken i elektronisk musik eller i Jenny Rossander ala Lydmor overhovedet. Jeg har altid godt kunne lide elektronisk musik og synthesizeren er kommet langt og er et selvstændig instrument. Da jeg var ung, lyttede jeg til Depeche Mode, Front 242 og sågar Howard Jones (før der gik jazz i den) men har ikke rigtigt hørt elektronik musik længe.

Jeg kan i det hele taget godt lide musik. Og meget forskelligt musik. Men har åbenlyse problemer med jazz og gangstarap med store guldkæder og letpåklædte kvinder

I 2018 stødte stødte jeg på albummet “I told you I’d Tell them our Story” af Lydmor og blev straks fascineret af lyduniverset. Jeg kender ikke Lydmors bagkatalog og vidste derfor ikke helt hvad jeg gik ind til i Hotel Cecil – men jeg blev ikke skuffet !

Det hele startede overraskende ved, at der blev delt små LED fyrfadslys ud påsat en tekst med opfordring til at sætte sig på gulvet eller stille sig langs væggen. Og til min overraskelse var det det folk gjorde !

IMG_2149

Der blev rigget et keyboard (klaver) op på gulvet og Lydmor sætte sig ved tasterne og sang nogle sange uden beats – så akustisk som det kan blive. Og der viste hun, at kun kan både spille og synge.

Det var en fed intim oplevelse !

Og så var det tid til den elektroniske del. Jeg var overrasket over det meget blandede publikum. Der var unge og gamle som jeg. Fedt !

IMG_2167

Lydmor er et one woman show, men hun fylder meget med sin musik og sin personlighed og jeg synes klart at Lydmor leverede varen. Hun talte til publikum mellem numrene uden der gik talk show i den, gik ned til publikum og en tur op på bardisken og vil fik en masse god musik med gang i den.

Som nævnt var det mit første besøg i Hotel Cecil – stedet som før hed Jazzhouse. Der kom jeg aldrig af den grund at jeg slet ikke sætter pris på jazz…men det bliver ikke sidste gang i Hotel Cecil for det er et mega cool sted !

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar