MC kørekort..

Altså hvis du havde sagt til mig for 3 år siden, at jeg ville komme til at køre motorcykel, så ville jeg grine og sige aldrig i livet..

Men nu er det jo så sådan, at min kære kæreste kører motorcykel, og med stor overtalelse har jeg siddet bag på ham nogle gange nu efterhånden. Men jeg er pisse bange for det, jeg tænker på alle de ting der kan gå galt, og hvor sårbar man er på sådan et dyr.

Min ekskæreste, ham som jeg har den ældste af mine drenge med, kørte også motorcykel, med mig bag på. Og han kørte forfærdelig hurtigt, også med mig bagpå. Jeg fik virkelig en skræk i livet for det. Jeg husker at jeg bare havde en lille lårkort kjole på, hvor sindsygt er det lige, tænk hvis vi væltede, puha….

Så min tidligere erfaring med at køre motorcykel, har virkelig sat en skræk i mig, og jeg svor jeg aldrig skulle udsætte mig for det igen. Men det sker så nu.

Det har været angst provokerende for mig at sidde bag på min kæreste, han kører super pænt, og meget stille og roligt. Pludselig kunne jeg godt se det fede i det. Sikke en frihed det er, på en helt anden måde end at køre i bil.

Men jeg vil køre selv, det tror jeg helt sikkert på at jeg bedre kan lide. Kontrol, ja det handler det helt sikkert om. Eller jeg tror jeg har kontrol, for det er sgu ikke meget man kan gøre på en motorcykel hvis det først skulle gå galt.

Men jeg har en motorcykel, købte en for et år siden ca, og så har kæresten sat den i stand, og den er bare så fin, lige mig.

Lige om lidt starter jeg på at tage kørekortet, uha det bliver spændende.

Det er en måde for min kæreste og jeg at være sammen på, køre afsted i den danske natur, bare ham og jeg, have sovepose osv med, så vi kan overnatte hvor vi nu lige lander. Ej det glæder jeg mig til.

Jeg er ved at overvinde min frygt, og det synes jeg faktisk er ret sejt. Man bliver nødt til at rykke nogle grænser, ellers tror jeg heller ikke på at man udvikler sig som menneske..

Jeg lover at ligge billeder op på min blog, når jeg om en god måneds tid har kortet:)

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar