Med “Henri Concorde” har jeg skiftet fokus på mine billeder

© Henrik Wessmann

Jeg har gået lidt stille med dørene omkring mit udtryk og nye billeder –  “Henri Concorde” – men nu er det ude…

I et stykke tid har jeg arbejdet med noget andet fotografi end det jeg tidligere har lavet. Hvor jeg tidligere kun har photoshoppet ganske lidt og har tilstræbt det elementære, har jeg arbejdet med en nyt, mere ekspressivt og grafisk udtryk.

Følelsen når man giver det frit og sender det ud i verden er, forestiller jeg mig, som når en musiker har lavet et nyt album: hvordan reagerer omverdenen ?

HenriConcorde_duo

De nye billeder har jeg valgt at lave i regi af navnet “Henri Concorde” og det har jeg fordi det ligger så fjernt, synes jeg, for det øvrige fotografi jeg stadig laver. Der er naturligvis en forklaring på navnet “Henri Concorde”, men den må blive en anden dag jeg skriver om det….dvs at “Henri Concorde” har fået egen .com hjemmeside og hvad der eller hører til…

Indledningsvis skrev jeg, at jeg har gået stille med dørerne… og det har jeg også forstået derhen, at jeg har arbejdet med det for mig selv og kun ganske få vidste jeg arbejdede på det. 2-3 personer kun…det er ikke fordi det har været en stor hemmelighed, men nogle gange er det godt at arbejde for sig selv og med sig selv uden at skulle høre en masser meninger. Det forstyrrer. Det forplumrer og gør min usikkerhed større. Det her er gravet frem i det dybe mig.

Til disse billeder  har jeg valgt noget, for mig, nyt og spændende: print med pigment blæk på Hahnemühle fine art papir og derefter monteret direkte på 6 mm farveløst glas. Hva´be´har ?! Det ser knaldgodt ud :-)

Jeg arbejder på nogle initiativer som måske, måske ikke bliver til noget, men tanken er, at de skal ud og længere ud end til en ny hjemmeside….

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar